Jobsøger Hjælpecenter

Jeg har muligvis været udsat for svindel. Hvad kan jeg gøre?

Tror du, at du har været udsat for svindel? Nedenfor finder du tip og mulige næste skridt:

Du skal først og fremmest indstille al kommunikation med personer, som du mener forsøger at udsætte dig for svindel eller allerede har gjort det. 

Derefter kan du rapportere denne svindel. Det er vigtigt at kontakte de relevante myndigheder hurtigst muligt for at få hjælp med at få mistede midler tilbage og forhindre andre i at blive ofre for den samme svindel.

Hvis du er bekymret i forhold til et job, du finder på Indeed, eller modtager meddelelser eller et jobtilbud, som giver anledning til bekymring, skal du rapportere jobbet med det samme.

Hvis du mener, at en anden person udfører svindel under dække af at være en lovlig virksomhed, kan du evt. kontakte den pågældende virksomhed og informere dem om, at deres navn benyttes i forbindelse med svindel.

Hvis du har mistet penge, angivet følsomme personlige oplysninger til en person, som du mener er en svindler, eller uforvarende har deltaget i mulig ulovlig aktivitet, kan du kontakte dit lokale politi eller afdelingen for cyberkriminalitet.

Hvis du har mistet penge, delt oplysninger om din bankkonto eller mener, at du er udsat for identitetstyveri, kan du også rapportere svindlen til din bank eller dit finansinstitut.

Hvis du mener, at din computer eller enhed kan være inficeret med malware eller kompromitteret på en eller anden måde, kan du foretage et virustjek, kontrollere, at computerens sikkerhedsindstillinger er opdateret, samt opdatere adgangskoderne til dine onlinekonti.

Var denne artikel en hjælp?